Danske Fodbolddommere mod 2020

DFUs Bestyrelse har i samarbejde med dommerklubberne lavet en ambitiøs plan frem i mod 2020.

På vegne af DFUs bestyrelse udtaler Formand, Tore Østergaard:

"Jeg er stolt og glad ved at præsentere DFU mod 2020 .

DFU mod 2020 samler og beskriver, hvad vi som interesseorganisation for alle danske fodbolddommere står for – og hvad vi vil i fremtiden. Vores profil er nu tydelig – og der er klarhed over vores formål, mål og tilgange. Det har vi brug for. 


Naturligvis er vores formål og mission styrende for os, men det er helt afgørende, at vi i alle sammenhænge tager vores afsæt og ståsted i vores fælles værdier

  • Uafhængighed
  • Faglighed
  • Passion


DFU vil gennem samarbejde med alle fodboldens interessenter arbejde for vilkår for dommerne, der er til gavn for fodbolden. Netop derfor er vores værdier så afgørende. Vores tilgang er, at dansk fodbold har det bedst med uafhængige neutrale dommere, der har sin egen organisation og dermed ikke underlægges klubbernes interesser.


Dommernes vilkår skal balanceres, så alle interessenter støtter os og gerne vil det gensidige samarbejde. Derfor tager vi altid afsæt i det faglige - dommermæssigt, fodboldmæssigt og organisatorisk. Kun på den måde sikrer vi gode stabile rammer og vilkår, så alle interessenter kan sætte fokus på det sportslige.


Med DFU mod 2020 gør vi op med antagelser, fordomme og misforståelser om DFU og dommernes tilgang. Alle landets dommerklubber står bag DFU mod 2020. Det har vi naturligt sikret i vores åbne og dialogbaserede samarbejdsform. Jeg glæder mig til det kommende arbejde, der skal realisere DFU mod 2020. Jeg glæder mig til det tætte samarbejde med alle dommerfaglige ledere i dommerklubber og bestyrelsen, til den fælles indsats sammen med alle dommerne og til samarbejdet med alle vores interessenter." 

Du kan læse DFU 2020 her

Maj 2016

Tore Østergaard


Her kan du se videoen, hvor Formand Tore Østergaards udlægger hovedpunkterne i 2020 planen.